Vil du være en del af Best One?
Hos Best One bliver du en del af en social arbejdsplads, hvor vi har ét fælles mål:
🚀 At skabe succeshistorier i tæt samarbejde med vores kunder.
Vær med til at skabe succeshistorier
Hvad siger vores medarbejdere
Jeg har været i Best One i over 7 år, og ikke én dag er den samme. Vi værner om hinanden, sparrer på tværs af afdelinger og fejrer hinandens resultater — og der er altid plads til både grin og alvor. Det er den slags arbejdsplads, hvor man både udvikler sig fagligt og personligt og glæder sig til at møde ind. Efter 7 år har jeg stadig lyst til at se, hvad det næste år bringer.

Andreas
Marketingekspert
Best One er helt klart den fedeste arbejdsplads, jeg har været på. Alle er utrolig imødekommende og gode til at inkludere hinanden. Man vil oprigtigt hinanden det bedste, og der er en sund konkurrence mellem os, som motiverer til at skabe fede resultater.

Sheila
Marketingkonsulent
Fra dag ét kunne jeg mærke den gode stemning hos Best One. Der er altid en kollega klar til at hjælpe, hvis man har et spørgsmål. Det har gjort, at jeg hurtigt har følt mig godt til rette på arbejdspladsen.

Muskaan
Marketingkonsulent
Det sociale fællesskab i Best One er i en klasse for sig. Uanset om du lige er startet eller har været her længe, er alle på lige fod, og den gode energi smitter fra dag ét. Jeg synes det er Danmarks fedeste arbejdsplads med plads til at udvikle sig.

Morten
Teknisk ansvarlig
Det bedste ved at være i Best One er kombinationen af faglig sparring og et fænomenalt socialt fællesskab. Uanset hvad man står med, rækker folk altid en hjælpende hånd ud, og det gør det til en fornøjelse at møde ind.

Rasmus
Hjemmesidenørd
Hos Best One kommer man hurtigt til at føle sig som en del af holdet, både fagligt og socialt. Da jeg startede, blev jeg taget rigtig godt imod af hjælpsomme kolleger, hvilket gjorde det nemt at komme i gang med mine opgaver.

Jonas
Tekstforfatter
Vi vil være de bedste – men vi passer på hinanden
Hos Best One tør vi godt sige det højt: Vi vil være det bedste bureau i branchen. Men vi nægter at brænde ud på vejen mod toppen. Så selvom vi brager afsted i jagten på den næste succeshistorie, bevarer vi altid jordforbindelsen og passer på hinanden.
Et inkluderende fællesskab er en kerneværdi for os. Vi vinder som et hold, og vi fejrer hverdagens små ryk og indsatser (næsten) lige så højt som de helt store sejre. I det store billede er det nemlig ofte de små ryk, der flytter os allermest.
Vi skaber resultater – og har det sindssygt sjovt imens
Hos os er du ikke bare en medarbejder. Du er en afgørende del af vores forretning, og dit engagement betyder alt. Vi tager os tid til dig på et personligt plan og investerer i din udvikling. Din personlige succes er nemlig en mindst lige så stor succeshistorie for os som kundernes, og vi får ikke den ene uden den anden.
Derfor er vi også stolte af at have skabt en arbejdskultur, hvor folk rent faktisk glæder sig til at møde ind. Hvor du altid bliver mødt med et smil fra dine kollegaer, og hvor der både er plads til at sætte turbo på din karriere og koble af i de fælles pauser med et spil bob, bordfodbold eller FIFA.
Det er ikke bare noget vi siger – vi har papir på det
Det er vigtigt for os, at det skal være sjovt at gå på arbejde hos Best One. Både fagligt og socialt. Derfor er vi også stolte af at være certificeret som Zoios Happy Workplace, baseret direkte på anonyme tilbagemeldinger fra vores medarbejdere.
Et konkret bevis på, at din trivsel ikke bare er noget, vi snakker om til den årlige MUS-samtale. Den er en fast del af vores DNA, og noget vi aldrig bare tager for givet.
Er du vores næste kollega?
Kan du se dig selv på Best One-holdet? Se vores ledige stillinger, eller send os en uopfordret ansøgning på job@best-one.dk. Måske er det lige netop dig, vi står og mangler.










